Danmarks Statistik melder om boom inden for privatleasing

Hvert år kan man registrere en stigende tendens blandt bilister til at gå over til privatleasing melder Danmarks Statistik. Hver måned slår ny rekord blandt antallet af privatpersoner, der vælger at privatlease deres bil, og denne tendens startede omkring oktober måned 2014, da mere end 1.500 personer valgte privatleasing mod kun halvt så mange måneden før.

Nu stiger tallet med omkring 100 hver måned, så der sættes fortsat nye rekorder på området. Det kan umiddelbart være svært at forklare denne stigende tendens, da det jo i det lange løb er billigere at eje bil frem for leasing, men når man ser på tallene, så viser de, at danskerne især er vilde med leasing af små billige biler og især af mærket Peugeot, der står for hele 40 % af markedet for privatleasede biler.

 

Derfor er små biler populære at lease

Der er stor forskel på valget af leasede biler blandt private og erhvervslivet, idet firmaer foretrækker de store og dyre biler, mens private især foretrækker at lease de små billige biler. Svaret ligger sandsynligvis i, at firmaer dels kan fratrække alle bilens leasingudgifter i deres regnskab, samt firmaer har et større behov for at fremvise status og prestige blandt deres kunder og konkurrenter, idet mistede ordrer kan koste dyrt på bundlinjen.

Erhvervslivet vælger ofte luksusbiler som Audi, Mercedes og BMW men også andre mærker i samme kvalitet og prisleje. Mange bilister kender ikke deres fremtidige kørselsbehov og ønsker ikke investere mange penge i en bil, så derfor er det for dem meget mere fornuftigt at lease en mindre bil for et lille beløb, da det er nemt at overkomme økonomisk set, og den mest populær bil på markedet er Peugeot 108, som får hård konkurrence fra VW med deres mindre men populære bilmodeller. Omkring halvdelen af alle privatleasede biler på markedet består af disse biler:

 

  1. Peugeot 208
  2. Peugeot 108
  3. Peugeot 308
  4. VW Golf
  5. Fiat 500

 

Bilforhandlernes tilbud på privatleasing

Mange bilforhandlere har en gang imellem brug for at rydde lidt op på lageret, så man kommer af med de usolgte biler, og man skal måske bruge pladsen til at lancere næste års modeller og til nye kampagner, så derfor går man ud på markedet med et godt tilbud på privatleasing, og dermed er der stor og intensiv konkurrence blandt forhandlerne.

Forhandlerne regulerer især prisen på førstegangsydelsen samt den månedlige leasingydelse, så man bliver lidt bedre end konkurrenternes tilbud. Derfor er det i dag muligt at lease mange biler for under 10.000 kr. i startydelse, mens visse modeller endda faldbydes helt uden startydelse. Den faste leasingydelse hver måned ligger normalt på omkring 1 % af bilens nypris, og derfor kan man ofte lease nye biler for ned til omkring 1.000 kr. om måneden og opefter.

Mange bilister har så anstrengt en økonomi, at de ikke kan bevilges et banklån eller et billån, og de kan derfor nemmere blive godkendt til privatleasing af en bil, og samtidigt er det også blevet nemmere at fremskaffe beløbet til førstegangsydelsen på den leasede bil, da dette beløb er faldet meget fra omkring 35.000 kr. førhen.