Leasingkrigen i Danmark

Der er så stor og heftig konkurrence i Danmark om leasingkunderne til biler, at der egentligt er tale om en slags leasingkrig. Flere gange om måneden kommer der et nyt fremstød fra ét af de større leasingselskaber eller bilforhandlere, idet der er rift om kunderne, og det gælder både firmakunderne men også indenfor privatleasing. Her kommer der en slags oversigt over leasingmarkedets mange tilbud.

 Privatleasing af biler i Danmark

Markedet for privatleasing af biler vokser for tiden kraftigt med omkring 50 % hvert år, så der nu privatleases omkring 20.000 biler om året. Leasingperioden er normalt på 36 måneder, men man kan aftale en kortere periode med leasinggiveren. Tidligere skulle man altid betale en ret høj engangsydelse (10 % af bilens nypris) ved opstart af leasingaftalen, men i dag er det blevet standard kun at opkræve mellem 0-10.000 kr. i engangsydelse, der fungerer som en slags udbetaling på bilen. En mindre bil i miniklassen kan som regel leases for omkring 2.000 kr. om måneden, mens en større mellemklassebil kun koster omkring 3.000 kr. om måneden, og disse beløb er meget attraktive for private bilister. Markedet for privatleasing har i mange år været domineret af Peugeot, der har stået for en markedsandel på omkring 39 % efterfulgt af Volkswagen med en markedsandel på 10 %. Inden for mini-klassen er de mest udbredte biler disse fire modeller:

  • Ford Fiesta
  • Peugeot 208
  • Volkswagen Polo
  • Toyota Yaris Hybrid

Inden for mellem-klassen er disse tre modeller de mest udbredte:

  • Ford Focus
  • Peugeot 308
  • Volkswagen Golf

Fordelen ved privatleasing af biler

At købe en ny bil er en stor investering, som kan blive en dyr udgift fordelt på en længere årrække, hvorimod man ved privatleasing af en bil helt kan glemme alt om uventede udgifter på bilen, da man i forvejen kender den præcise ydelse hver eneste måned på bilen, så man har ingen stor udbetaling, ingen risiko for et større værditab ved salg af bilen, og man har ikke nogen udgifter til reparation og service på bilen. Hvis man køber en ny dyr bil, så kan man måske få brug for at udskifte den efter få år, og den slags er dyrt, da der jo kommer handelsomkostninger og værditab på bilen, hvorimod private leasingtagere kan udskifte deres brugte bil hvert tredje år til en helt ny bil, som passer til deres aktuelle behov. Når man privatleaser en bil kan man altså trygt have råderetten over en nyere bil, og man skal selv kun betale disse udgifter på bilen:

  • Den faste månedlige leasingydelse
  • Vægtafgift og grønne afgifter til staten
  • Bilforsikring
  • Brændstof til bilen

Det giver tryghed at vide, at man ikke modtager dyre værkstedsregninger en gang ude i fremtiden, eller at bilen har svært ved at blive solgt til en fornuftig pris, eller hvis bilen er dyr at få gennem et bilsyn. Alle private leasingtagere har slet ikke denne slags bekymringer, da leasingselskabet tager sig af alt det praktiske, så man har altså ikke noget at miste ud over selve engangsydelsen på leasingaftalen.

Billede: geraldbrazell