Derfor foretrækker danskerne privatleasing

Det kan være lidt underligt at forstå, at privatleasing har så meget vind i sejlene i forhold til bilsalget, da det på mange måder er billigere at købe end at lease sin bil privat. I erhvervslivet er situationen en ganske anden, da man her desuden har fradragsret for leasingudgifter, og så er leasing pludselig en oplagt fordel.

Private har nemlig ingen fradragsret på leasingudgifterne, så privatleasing kan være en dyr affære, hvis man ikke ser sig for. Tallene fra Danmarks Statistik og fra bilbranchen viser dog en kraftig stigning i antallet af privatleasede biler i Danmark, og forklaringen vil blive skildret i det følgende.

Danskerne elsker privatleasing

Tilsyneladende ser det ud til, at almindelige danske er ganske godt tilfredse med privatleasing af biler, hvilket tallene viser med al tydelighed. Forbrugerne forstår princippet og kan både se fordele og ulemper ved konceptet, og man vil altså godt betale lidt ekstra for en ny bil, når man derved slipper for de uventede udgifter på bilen og værditabet. Det er yderst bekvemt at nøjes med at betale et mindre beløb som engangsudgift på leasingkontrakten, da priserne for dette ofte er under 10.000 kr. på grund af den øgede konkurrence.

I stedet for at betale afdrag på bilen og betale for regelmæssig vedligeholdelse og reparationer, så foretrækker mange i dag at betale en fast leasingydelse hver måned på deres bil. Derved slipper man for uventede udgifter på bilen, hvilket gør et meget nemt at budgettere med sine udgifter til bilen hver måned. Man skal naturligvis betale forsikring, brændstof og statsafgifter ved siden af leasingydelsen, men der er jo tale om rimeligt faste beløb hver måned, hvilket er bekvemt og overskueligt for de fleste, og desuden er det meget nemmere at få råd til at køre i en helt ny dyr luksusbil, da der jo kun er tale om en afgrænset periode.

Erhvervsleasing er typisk over 3 år, mens privatleasing normalt har en løbetid på 1-3 år, så mange indgår enten 1 års aftaler, eller aftaler hvor man kan opsige aftalen med 1 måneds varsel efter det første års leasing.

Tal om privatleasing

Antallet af privatleasing aftaler stiger hvert eneste år, så danskerne får langsomt øjnene op for både fordele og ulemper ved dette koncept. Der er nu standardkontrakter og standardvilkår på privatleasingaftaler, således man nemt kan sætte sig ind i betingelserne. Der er således fuld garanti og service på bilen med i hele leasingperioden, og mange vælger at fortsætte privatleasingen ved udløb af aftalen men med en nyere model.

I dag er mere end 10 % af alle nye biler leveret med privatleasing, og siden 2014 er antallet næsten fordoblet hvert år. Da kontrakterne er sammensat så nemt og overskueligt, så er der sjældent problemer og retssager om leasing af privatbiler, idet der ofte kun er problemer omkring ridser og småskader i forbindelse med returnering af bilen efter brug.