Sådan forøges bilens levetid

Biler er populære overalt i verden, og mængden af biler stiger støt og roligt i de fleste lande rundt omkring i verden. En bil er både en brugsgenstand, men samtidig er bilen også et statussymbol, og bilen løser både hurtigst og nemmest de fleste private og firmaers transportbehov.

Staten pålægger en masse dyre afgifter på biler både ved anskaffelse og løbende, så staten kan vedligeholde vejnettet, forbedre miljøet og for at få penge i statskassen, men trods dyre afgifter køber vi biler som aldrig før. Imidlertid kan biler blive utroligt dyre i drift, hvis man ikke vedligeholder dem ordentligt, og hvis man kun har en ny kun kan holde i 5-6 år, så har det pludselig været en dyr fornøjelse at afskrive bilen på så kort en årrække. Her kommer nogle gode råd til at forlænge bilens levetid, så man derved har en mindre udgift hvert år på sin bil.

 

Udgifter til bil

Hvis man anvender cykel, knallert, bus, tog og taxi, så slipper man naturligvis for udgifter til bil, men det er sværere at handle stort ind samt medbringe hele familien, medmindre man har en bil, som kan klare hele familiens transportproblem uanset årstiden og omfanget.

Størrelsen af de årlige udgifter til bil afhænger naturligvis af flere faktorer, men generelt set koster en tung bil med stor motor meget mere end en mindre bil med lille økonomisk motor. Dette skyldes dels højere udgifter til brændstof samt højere vægtafgift og miljøafgift til staten, og det er også dyrere af få forsikret de store biler.

En dyr bil vil ofte også koste mere i afskrivning hvert år i forhold til en lille mikrobil, da biler typisk taber omkring 20 % af værdien hvert år, og en bil til dobbelt pris kan normalt ikke holde i dobbelt så lang tid som en billigere bil. Man må som bilejer påregne med regelmæssige udgifter til service, rengøring og vedligeholdelse, men normalt har bilen disse faste udgifter hvert år:

  1. Renter og afdrag på eventuelt billån
  2. Værditab
  3. Brændstofudgifter
  4. Forsikring
  5. Vægt- og miljøafgift til staten
  6. Evt. reparationer
  7. Service og vedligeholdelse

 

Bilejerens opgave for at forlænge bilens levetid

De fleste bilejere ønsker naturligvis at kunne have rådighed over deres bil i flest mulige år til den lavest mulige pris, og når man har fundet sin drømmebil, så er der ikke så meget man selv kan gøre fremover ved de fleste ovennævnte faktorer, da udgifterne er fastlagte. Man kan naturligvis finde billigst mulige forsikringsselskab, vælge en økonomisk bil, et billigt billån samt køre på en skånsom måde med jævn fart i trafikken, så man ikke forbruger for meget brændstof.

Derudover kommer der muligheden for at vedligeholde sin bil, og her er der penge at spare. Ved at holde bilen i god stand med regelmæssig vask og jævnlig rustbeskyttelse, så kan bilen meget nemmere passere gennem det obligatoriske bilsyn hvert andet år uden dyre udgifter til reparationer, og dermed kan bilen måske få flere år i længere levetid, hvilket gør værditabet pr. år væsentligt mindre.

Man bør derfor altid sørge for at overholde bilens serviceeftersyn, så bilen altid er velfungerende og i tiptop stand, så man dermed undgår at strande på øde steder med motorstop, hvilket kan give dyre ekstraudgifter.

Bilen skal have regelmæssige olieskift med den rette type motorolie, og man bør også få udskiftet sine remme, filtre, tændrør, bremseklodser, før de er helt nedslidte. Visse af disse opgaver kan man nemt selv klare, men det er trods alt vigtigst, man ikke misligholder sin bil, da dette utvivlsomt vil forkorte bilen levetid.