Leasing af bil bliver mere og mere udbredt, da bilisten derved får mange flere fordele frem for bilejere. I visse tilfælde er det dog en økonomisk ulempe med leasing af bil, så derfor bør man forinden sætte sig ind i samtlige aspekter, før man vælger at købe eller lease bil.
Dels bør man kende til de forskellige former for leasing, og dels bør man kende til prisniveauet og vilkårene i den enkelte leasingkontrakt, så man bedst kan sammenligne de mange tilbud, idet man i dag kan lease bil hos samtlige autoriserede bilforhandlere.
Fordele og ulemper ved leasing af bil
Mange bilister vil gerne kunne slippe for uventede variable udgifter til bilens service og reparation, så det er jo meget nemmere, hvis man kan nøjes med at betale et fast månedligt gebyr på bilen, således man slipper for bilejernes variable udgifter til:
- Afskrivning på bilen (værditabet)
- Renter og afdrag på evt. billån
- Serviceudgifter
- Reparationer
- Likviditetsbinding
Da en typisk leasingaftale løber i 12-36 måneder, så har leasingtageren derfor altid adgang til en nyere bil, som præcist passer til det aktuelle kørselsbehov, og disse bilister kan også meget nemmere budgettere sine biludgifter og have et overblik over sine faste udgifter.
Hvis man i stedet for køber en bil, så er det en fordel økonomisk set i det lange løb i forhold til leasing af bil, men til gengæld har man ikke de føromtalte fordele, men hvis man er sikker på, en given bil kan klare dit kørselsbehov for mindst de næste 4 år, så bør man købe en bil og beholde den i en længere årrække.
Så konklusionen bliver altså, det er en fordel i de fleste situationer at lease frem for at købe bil, da det oftest er nemmere, billigere og uden uventede økonomiske udgifter at lease, samt man har altid valgfrihed og nyere bil samt økonomisk overblik. På længere sigt kan det dog betale sig at købe bilen frem for leasing af bil, men kun hvis man beholder samme bil i en længere årrække.
Forskellige typer leasing
Leasing kan først og fremmest opdeles i 2 overordnede hovedgrupper, som er dels privat- og firmaleasing. Den eneste forskel er ofte, at firmaer kan fradrage leasingudgiften i deres regnskab, mens private ikke har nogen fradragsret.
Derudover findes der både flex samt dele leasing, som især kan anvendes under firmaleasing, da et firma og den ansatte ved flex leasing deles om den samlede udgift, og fordelingsprocenten afgøres efter antal kørte km, så der skal føres en kørebog. Med dele leasing kan firmaet vælge at afbetale en del af registreringsafgiften, så man derved kan lease dyre biler meget billigt i begyndelsen, men man efterregulerer beløbet, når leasingaftalen afsluttes.
Derudover kan der kombineres flere former for leasing, således den ansatte kan stille sin privatleasede bil til rådighed for firmaet mod at få en ydelse pr. kørt km. Forældreleasing er et nyere begreb, hvor forældrene kan lease en bil og lade deres børn stå som brugere.