Gode tips om privatleasing

Leasing af biler er en jungle at bevæge sig igennem, da der findes mange indviklede regler, så her kommer der nyttige tips og råd især omkring privatleasing. Den eneste væsentlige forskel mellem privatleasing og firmaleasing er blot, at selskaber kan fradrage leasingudgifterne i deres skatteregnskab, hvilket privatpersoner ikke har mulighed for, men i mange situationer er det alligevel en fordel for private med privatleasing, da man undgår variable udgifter på bilen samt at have bundet mange penge i en bil.

 

Fakta om privatleasing

Biler kan enten lejes, købes eller leases, og man lejer normalt kun en bil for en kortere periode, da dagsprisen ved billeje er relativt høj, og hvis man ikke præcist kender sit behov for bil for den kommende årrække, så er der faktisk kun alternativet privatleasing tilbage, hvis man ofte har behov for en bil i hverdagen. Ved leasing af bil, så starter man med at betale en mindre engangsydelse på bilen på typisk 5-10 % af bilens pris, hvorefter man så hver måned betaler en fast leasingydelse på omkring 1 % af bilens pris.

Nu har man så fuld råderet over den valgte bil i en periode, som normalt strækker sig over 12-36 måneder efter det individuelle behov. Leasingfirmaet ejer stadig bilen, og de står derfor også for alle bilens udgifter til service, reparationer, finansiering og afskrivning, mens man som leasingtager kun skal betale disse omkostninger på bilen:

 

  • Vægtafgift
  • Forsikring
  • Brændstof

 

I langt de fleste situationer er det dermed både en billigere, nemmere og friere måde at have bil på, da man nemmere kan overskue de månedlige udgifter på bilen og helt slipper for værditab på bilen, og alle disse fordele har danskerne efterhånden fået øjnene op for, så derfor er privatleasing en stærk stigende tendens her i landet.

 

Valg af bil

Flere faktorer er normalt afgørende, når man skal vælge en bil på markedet, da faktisk alle bilforhandlere tilbyder privatleasing, og der er endda masser af gode tilbud til kunderne, da konkurrencen er høj på området. Imidlertid bør man se sig godt for, før man underskriver en leasingaftale på en bil, da man først bør indhente forskellige tilbud og gennemse leasingkontrakten, da der kan være mindre forskelle i aftalerne, som alligevel kan forhøje dine udgifter i leasingperioden betydeligt. Man bør især være opmærksom på omkostninger i aftalen, hvis man stopper leasingaftalen før udløbsdatoen samt merudgiften på kørte km i forhold til det anslåede niveau.

Ifølge lovgivningen skal private have mulighed for at stoppe leasingaftalen med 3 måneders varsel, mens det er normalt i branchen med 12 måneders varsel. Generelt er dyre biler også dyrere at lease, men hvis man har brug for at komme rundt i en smart ny luksusbil, så er det nu pludselig muligt for eksempel at privatlease en Audi fra 2.495 kr. om måneden og opefter, og på Audis hjemmeside ser man hele deres program af biler og prisen for at privatlease disse modeller. En stor Audi A5 Sportback kan eksempelvis privatleases for 5.100 kr. om måneden, og det er ellers en luksusbil i den dyre ende, så hvis man købte bilen og efterfølgende sælger den efter et par år, så vil man som regel se frem til et værditab på langt over 100.000 kr., og dette beløb skal jo sammenholdes med leasingudgiften på bilen for samme periode.

 

 

Billede: Carleasingmadesimpletm